Min iPad er langsom

Min iPad er langsom. Hvad kan jeg gøre?

Kender du det, når din iPad eller iPhone er begyndt at blive langsom? Det kan være utroligt frustrerende, når den enhed man er afhængig af, ikke arbejder i samme tempo, som man selv gør. Vi vil herunder give dig de bedste råd til, hvordan du nemmest kan optimere din enhed og gøre den hurtigere.

Programmer som kører i baggrunden

Du kan som udgangspunkt starte med at lukke alle de apps, du ikke bruger. Apple har gjort det nemt for dig at lukke de apps, du ikke bruger. Du skal dobbeltklikke på din home-knap, og du vil se alle de kørende apps. Du lukker dem ned, ved at swipe op på de apps du ikke bruger, så de forsvinder fra listen. Nu burde du hurtigt kunne mærke en forskel på din iPads hastighed.

Pladsmangel

Flere og flere oplever pladsmangel på de enheder de benytter. Ligesom med en computer, kan du opleve, at din iPad bliver langsom, når du har opbrugt hele eller størstedelen af din lagringsplads. Derfor er dette et godt sted at starte, når du vil optimere din iPad og dens hastighed.

Mange tjenester giver dig mulighed for at opbevare billeder, dokumenter, videoer osv. gratis online. Både videoer og billeder optager utrolig meget plads, hvilket vi som brugere af iPhones og iPads sjældent tænker over, fordi det er blevet så naturligt at have alle mulige forskellige billeder liggende på sin iPhone. Gør dig selv en tjeneste, og gennemgå dit mediegalleri. Du vil sikkert hurtigt finde billeder, du ikke har brug for. Sletter du en god portion billeder, vil du med sikkerhed kunne mærke en forskel på din iPads hastighed.

Hvis du er bruger Spotify Premium, har du også mulighed for at downloade sange til offline brug. Dette optager meget plads, så husk at fjerne dem i de perioder, hvor du alligevel ikke har brug for at have dem liggende som download, eksempelvis når du er kommet hjem fra ferien, hvor Wi-fi ikke altid er tilgængeligt.

Slet de apps du ikke bruger

Som mange andre downloader vi sommetider apps, som vi aldrig eller sjældent får brugt. Apps kan optage meget plads på din iPad og derfor kan du let frigive plads, så din iPad bliver hurtigere. For at slette apps på din iPad, skal du placere din finger på appen i 2 sek. Når ikonet for appen begynder at ryste, så holder du fingeren på krydset, og appen slettes.

Beskeder fylder mere end du tror

Det er altid sjovt at have beskeder helt tilbage fra første gang man skrev sammen med sin bedste ven. Men når du ikke sletter dine beskeder, så opbevarer du også alle de billeder, tekstbeskeder og videoer, som beskederne indeholder – og det optager meget plads. Vi anbefaler derfor at du aktivt går ind og kigger det hele igennem og sletter de tråde, du ikke har brug for mere.

Et godt tip til dig som Apple-bruger er, at lade sin iPhone eller iPad gøre arbejdet for dig. Du kan nemlig indstille din iPad til selv at slette dine beskeder efter et bestemt stykke tid. Vi anbefaler 1 år, så du stadig har mulighed for at se lidt tilbage.

E-mails kan også fylde


Har du ikke opsat din mail-klient rigtigt, kan du også risikere at dine e-mails kommer til at fylde din iPad op. Der sker f.eks. hvis du har opsat din mail-klient til at bruge POP3
POP3 fungerer på den måde, at du henter e-mails ned fra mailserveren på din iPad fremfor blot at læse dem fra serveren. Det lyder måske lidt teknisk, men det betyder blot at dine emails kommer til at ligge på din iPad og fylde fremfor at ligge på en server i skyen.

Når du opsætter din email skal du sørge for, at den i stedet opsættes med IMAP (Internet Message Access Protocol), da dine e-mails her ikke vil blive lagret på din enhed. Dette er også smart, hvis du bruger din email på flere enheder, da alle enheder vil kunne læse de samme emails, hvor man med POP3 kun kan læse de emails, som hentes ned på den givne enhed.

Det er specielt dem som har deres eget domæne og tilhørende email via et mailhotel, som skal være opmærksomme på dette, da det typisk er her at man kan komme til at opsætte din mailklient forkert.

Din browser optager også plads

Når du surfer rundt på nettet, gemmer din iPad helt automatisk dine digitale fodaftryk. Den gør det for din egen skyld, for at lære dig og dine behov og adfærd bedre at kende og for at kunne hjælpe dig til gode tilbud, nemmere søgninger osv.

Du kan sagtens selv slette din historik eller ændre i den. Det gør du under indstillinger, Safari, Ryd historik og webstedsdata.

Opdateringer

Når du opdaterer din iPad, bruger den mange resurser, og det kan sænke din iPads ydeevne. Husk derfor altid at udnytte din egen og din iPads hviletid, til at opdatere den der.

Formindsk grafikken

Som en fed feature, kan du på iOS få baggrunden til at bevæge sig. Når skærmens billede følger med enhedens bevægelse i din hånd, så giver det en fed og livlig dynamik. Denne effekt kræver dog ekstra ressourcer på din iPad, og derfor kan din iPad blive hurtigere ved at fjerne denne funktion.

Det eneste du skal gøre, er at gå ind i Indstillinger, Generelt, Tilgængelighed og vælge slå Formindsk bevægelse fra.

Tracking

Når du installerer forskellige apps, spørger den dig om, den må få oplyst din lokation. Dette kan være virkelig fordelagtigt for dig, når du kører bil, bruger GPS eller søger information om den nærmeste indkøbsmulighed.

Sommetider glemmer programmet at slukke for tracking af din placering, og dette optager en del af din iPads ydeevne. Dette kan du slå fra. Du gør dette i Indstillinger, Anonymitet og dernæst Lokalitetstjenester. Du har nu to muligheder. Du kan slå alle lokaltjenester fra, ved at slukke for det hele. Du har også mulighed for at gå ind slukke for de programmer, du ikke mener skal bruge din lokation.

Genstart din iPad

Hvis alt andet ikke virker, kan du med sikkerhed genstarte din iPad. Når du tænder og slukker den, vil den genstarte alle indstillinger, og dermed bruger du ikke unødvendig energi og ydeevne.

Gendan din iPad

Når du bruger din iPad, kan du ved en fejl komme til at godkende en masse forskellige ting, som gør din iPad langsommere. Ved at omdanne din iPad til frabriksindstillingerne, har du mulighed for at gennemse, hvilke apps du installerer. Husk også at gennemse, hvilke anmodninger de giver dig, inden du accepterer.

Disse anmodninger kan nemt være skyld i din iPads ydeevne forværres, og du har derfor ikke samme glæde af din iPad. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan fixe din iPad, er du altid velkommen til at kontakte Telerepair, eller besøge os i en af vores butikker. Vi har mange års erfaring og er specialister i iPad reparation.

Oplever du problemer med, at din iPhone ikke vil tænde? Læs vores indlæg: Min iPhone vil ikke tænde: Sådan fixer du det!