Min iPhone vil ikke tænde: Sådan fixer du det!

Vil din iPhone ikke tænde, og du er gået i sort? Så læs med her og få den ultimative guide til at fikse det!

Apples iPhone er danskernes foretrukne smartphone – og det er med rigtig god grund.

For med sit elegante design og sine mange muligheder, gør en iPhone hverdagen meget lettere for rigtig mange danskere! 

Men ingen telefon er perfekt, heller ikke en iPhone. For ligesom det er tilfældet med andre smartphones, så kan du komme til at opleve problemer med din telefon, som f.eks. din iPhone ikke vil oplade eller en sort skærm, iPhone genstarter hele tiden, min iPhone vil ikke slukke osv. En af de hyppigste småproblemer, som vi står overfor, er at en iPhone ikke vil tænde eller iPhone skærm fryser.

I de fleste tilfælde, er det dog noget, som du kan løse selv, og derfor vil vi i denne artikel forklare nogle af de mest almindelige årsager til, at din enhed muligvis ikke vil tænde, samt give jer nogle simple tips og tricks til, hvad man kan gøre for at løse det – før man indleverer den til en reparation.

1. Har du prøvet at genstarte din telefon?

Det er meget frustrerende, når ens telefon ikke fungerer efter hensigten, men inden du går i total panik og gør noget drastisk, så er det ofte en god idé, at prøve og tvinge din enhed til at genstarte med en “tvungen genstart”. Når din iPhone genstarter, vil den som oftest lukke ned for alle problemerne og starte op på en frisk igen.

Det er lidt forskelligt, hvordan man gør det fra model til model, men det gennemgår vi kort herunder.

Tving iPhone X, Xs, Xr, 11, 12, 13, 14, 15 eller nyere til at starte igen

  1. Tryk på en af lydstyrkeknapperne og sideknappen samtidig, og hold dem inde, indtil mærket Sluk vises.
  2. Træk i mærket, og vent derefter i 30 sekunder, mens enheden slukker. Hvis din enhed er frossen eller ikke reagerer, kan du tvinge din enhed til at genstarte.
  3. Hvis du vil tænde enheden igen, skal du holde sideknappen nede (på højre side af iPhone), indtil Apple-logoet vises.

(Foto: Apple)

Sådan genstarter du iPhone 6, 7, 8 eller SE (2. eller 3. generation)

  1. Hold sideknappen inde, indtil mærket Sluk vises.
  2. Træk i mærket, og vent derefter i 30 sekunder, mens enheden slukker. Hvis din enhed er frossen eller ikke reagerer, kan du tvinge din enhed til at genstarte.
  3. Hvis du vil tænde enheden igen, skal du holde sideknappen nede, indtil Apple-logoet vises.

(Foto: Apple)

Sådan genstarter du iPhone SE (1. generation), 5 eller en tidligere version

  1. Hold den øverste knap nede, indtil mærket Sluk vises.
  2. Træk i mærket, og vent derefter i 30 sekunder, mens enheden slukker. Hvis din enhed er frossen eller ikke reagerer, kan du tvinge din enhed til at genstarte.
  3. Hvis du vil tænde enheden igen, skal du holde den øverste knap nede, indtil Apple-logoet vises.

(Foto: Apple)

Tving iPhone til at genstarte

  1. Tryk på og slip hurtigt knappen Skru op.
  2. Tryk på og slip hurtigt knappen Skru ned.
  3. Tryk på og hold sideknappen nede.
  4. Slip sideknappen, når Apple-logoet vises.
Tving iPhone til at genstarte

2. Er dit batteri dødt?

En meget udbredt årsag til, at din enhed ikke vil tænde, kan være batteriet.

Et batteri kan sagtens indeholde fejl, der gør at den pludseligt lukker ned. Det var blandt andet et scenarie der udspillede sig ved 6S’er, hvor en række batterier var defekte, og derfor blev tilbagekaldt. Her var der tale om en fejl fra producentens side.

Et smartphone-batteri har rent faktisk godt af at blive helt tømt for strøm engang imellem.

Derudover kan de temperaturer, som enheden bliver udsat for have en direkte indflydelse på batteriets levetid.

Den optimale temperatur for enheden er mellem 16-22 grader, hvorfor batteriet bliver forringet ved temperaturer på langt over de 30 grader.

Har du en gammel iPhone, kan batteriet også blot være slidt ned igennem tidens brug, og dermed har svært ved at holde på strømmen. Står du overfor denne situation, kan det være nødvendigt med et skærmskift.

3. Opladeren er ikke original?

En anden årsag til at din telefon ikke vil tænde, kan skyldes opladeren.

Typen af oplader, som du anvender til din smartphone, kan have stor betydning for, hvor godt telefonen fungerer.

Hvis du anvender en oplader, der er uoriginal, så kan faren være, at batteriet ikke bliver forsynet med den rette mængde strøm, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for telefonens ve og vel.

En telefon kan kun holde til en bestemt mængde strøm, hvorfor nogle uoriginale opladere måske vil forsyne telefonen med for meget strøm, hvor konsekvensen i værste fald kan være, at dens bundkort bliver overophedet.

I samme ombæring kan telefonen også blive forsynet med for lidt strøm, hvis opladeren er uoriginal. Konsekvensen heraf er, at telefonen slukker øjeblikkeligt. Derfor anbefaler vi altid at bruge original oplader.

Det kan også være, at du bare har en gammel iPhone oplader, som ikke virker mere. Prøv evt. at oplade din telefon med forskellige opladerstik, trådløs opladning, hurtig opladning mm. Hvis din telefon oplader med de andre løsninger, kan det blot være opladeren den er galt med.

4. Nye IOS opdateringer kan medføre problemer

En tredje årsag til at din telefon driller, kan være nye opdateringer fra Apples side.

Opdateringer af styresystemet kan i meget sjældne tilfælde have indflydelse på, hvorvidt batteriet fungerer effektivt eller ej.

Det er tidligere set, at nogle opdateringer til IOS har givet store batteriproblemer, hvorfor telefonen ikke kan trække opdateringerne, med den konsekvens, at telefonen kan gå ud hurtigere end forventet.

Det kan derfor anbefales at læse lidt om fejl og mangler om de nye opdateringer, inden de installeres. (Eller du kan vente lidt med at installere de nye opdateringer, indtil der er kommer noget feedback).

5. Din stikkontakt fungerer ikke

En af de lidt mere absurde grunde til, hvorfor din enhed muligvis er defekt kan skyldes stikkontakten, som din oplader sidder i.

Hvis stikkontakten ikke kan sende den nødvendige mængde strøm igennem, som opladeren skal bruge, så er det logik for burhøns, at der heller ikke vil være strøm på telefonen. Så hvis din telefon har siddet til opladning i et stykke tid uden resultater, bør du prøve at sætte den i en anden stikkontakt.

Det kan være et midlertidigt problem, der kun gælder for én stikkontakt i huset. Der kan også være tale om en stikdåse, som er defekt, eller endda slukket – husk at dobbelttjekke!

6. Din ledning har fået et knæk

En femte årsag til at din telefon ikke virker, kan være at din opladers ledning har fået et indvendigt knæk.

Hos Telerepair ser vi ofte, at Apples ledninger får et knæk. Dette er helt naturligt, da man i dag altid er på farten. Men i længden, så har vores opladere ikke godt af at lave et liv i vores rygsæk.

I takt med at vi transporterer vores opladere med os, øges sandsynligheden for at de bliver slidt. Når dette sker, vil du opleve, at det langt fra er altid, at din telefon vil lade op. Hvis du sætter din telefon til at lade op og går i seng, kan det være at ledningen pludselig slår fra, hvilket betyder, at du ikke har meget strøm på din telefon, når du vågner.

Det er mildt sagt en rigtig træls måde at starte dagen på!

Hvis intet af dette virker…

Hvis du allerede har været alle disse punkter igennem uden at det har virket, så bør du indlevere din telefon til reparation.

Her kan det være at dit ladestik skal skiftes. Det er noget som vi ser rigtigt tit. Overordnet er det nemt at fixe, og du kan derfor i mange tilfælde få din telefon tilbage i løbet af kort tid. Ofte tager det ikke mere end 30 minutter.

Hvis du har haft den i nogle år, kan det også være tid til at købe en ny. Hos Telerepair kan du købe en brugt telefon til nogle af Danmarks bedste priser. Du kan ofte også få den nyeste model i sin oprindelige indpakning.

Under alle omstændigheder, så har vi hos Telerepair masser af erfaring med reparationer, og derfor skal vi nok også få liv i din defekte telefon igen.