Hvad gør jeg, når min iPhone skærm er smadret?

De fleste Apple brugere kender til iPhones ry og skrøbelighed, når det kommer til skærmen. Faktisk kender vi nok alle følelsen af pludselig at tabe vores iPhone, som rammer det hårde gulv eller asfalt. Imens vi dykker efter telefonen på gulvet, når alverdens tanker om frygten for en smadret iPhone skærm, eller andre skader, at gå igennem hovedet på os.

Herunder kan du læse om nogle af de årsager der kan være til, at din telefon bliver smadret. Du kan også læse, hvilke løsninger der kan være til et irriterende, men hyppigt problem som dette.

Hvordan undgår jeg, at min telefon bliver smadret

Vi køber alle både covers, beskyttelsesglas og andet udstyr, for bedst muligt at beskytte vores telefoner mod at ende som en bunke glasskår. Da din iPhone er en af de mest brugte genstande i din hverdag, så vil du før eller siden desværre nok opleve, at den smadrer.

Derfor kan det være en god og fornuftig investering for dig at montere både cover og beskyttelsesglas på din telefon. Selvom iPhones frontglas med tiden er blevet mere og mere holdbart, så er der stadig chance for, at glasset vil smadre, når du taber den. Det kan nemlig hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis det skal fikses hos en mobilreparatør.

Beskyttelsesglas – den bedste beskyttelse mod en smadret iPhone skærm

Beskyttelsesglas er i dag lavet så tynde, at de næsten er usynlige. Men selvom de næsten er usynlige, så giver glasset dig en optimal beskyttelse. Dets gennemsigtighed sikrer dig, at du oplever den fulde skærmkvalitet, som du har betalt mange penge for. 

En anden fordel ved beskyttelsesglas er anti-fingerprint. Denne funktion sikrer dig en mindre fedtet skærm, og derfor en nemmere rengøring.

Glassene til skærmbeskyttelse er designet forskelligt, alt efter hvilken iPhone du har, fordi størrelse og form afgør, hvordan du bruger din telefon. Derfor er det vigtigt, at du køber det rigtige glas, som er udviklet specifikt til den model, du har.

Det er nemt at montere, og alt hvad du behøver til monteringen, medfølger i pakken, når du køber glasset. Hvis du ikke føler, at du har en sikker hånd nok til at montere glasset, så tilbyder de fleste sælgere at montere det for dig, kvit og frit.

Prisen for et beskyttelsesglas er uhørt billig, hvis du sammenligner med en reparation af en smadret iPhone skærm. Prisen er også lav, taget i betragtning af, hvor mange gange et det når at redde telefonen, i dens levetid. 

Afhængig af glassets kvalitet og mærke, svinger priserne nemlig mellem 50 kroner og 250 kr. Udskiftningen er nem, og du kan selv gøre det derhjemme på kort tid.

Cover – optimal beskyttelse mod flænger og skrammer

Når du køber en telefon, betaler du for det stilrene design, kvaliteten og dens software. En smartphone er typisk i den dyre ende af prislisten for en mobil, og derfor er det vigtigt at beskytte den mod skrammer, ridser og flænger. 

Apple har selv udviklet en række covers, som stadig giver dig mulighed for at nyde din mobils flotte design og kurver, uden at coveret træder for meget frem.

Når du køber et cover, er det vigtigt ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Hvis det cover du har er i dårlig kvalitet, er der mulighed for det ikke holder særlig længe, eller at din telefon nemt kan løsrive sig fra coveret.

Hvis du ikke er meget for at have cover på din enhed og gerne vil nyde din iPhones stilrene design, har du med nogle covers mulighed for at afmontere dit cover på meget kort tid. Det kan eksempelvis være når du sidder på Café, i møde eller blot skal vise din lækre telefon frem. Når du skal videre, så kan du lynhurtigt klikke coveret på igen.  

Hvor kan jeg få ordnet min enhed

Det er på mange måder en dårlig investering at lade sin iPhone skærm forblive smadret. Hvis der er dybe ridser og flænger i din skærm, kan du skære dig på glasset, og der kan trænge vand, skidt og fugt ind i selve mobilen. 

Hvis noget af dette trænger ind, er der nemlig stor sandsynlighed for at din iPhone vil blive ubrugelig. I det hele taget er der stor chance for, at skaden bliver endnu større og telefonen ødelægges, hvis en smadret iPhone skærm ikke bliver fikset.

Mulighederne er i dag mange for at reparere en iPhone, og du har også selv mulighed for det. Vi anbefaler dog, at du lader professionelle og autoriserede iPhone reparatører ordne din iPhone. 

I takt med iPhones udvikling, er der heldigvis åbnet flere værksteder landet over, hvilket giver dig en mere konkurrencedygtig pris på din reparation.

Prisen kan dog også variere en hel del, alt efter hvilken iPhone du har og hvor ny den er. Det skal man være opmærksom på, inden man går ud og laver en aftale. Priserne kan ligge på 300 – 2.995 kr. – men så er kvaliteten også derefter. 

Vi mener, at det altid bedst kan betale sig at få en autoriseret til at udskifte en smadret iPhone skærm. Når de autoriserede reparerer din iPhone, får du også en garanti på den udskiftede del, og kan derfor komme tilbage, hvis du oplever samme fejl igen.

Hvis du har en smadret iPhone skærm, eller andre problemer med din telefon, kan du altid få en kompetent reparation hos Telerepair. Vi reparerer alle mærker hurtigt og effektivt, og altid til en god pris. Du kan bestille tid til reparation online, eller kigge forbi en af vores mange butikker.

Hvis du reparerer selv, mister du garantien

Hvis du vælger selv at udskifte diverse ødelagte dele på din iPhone, har du mulighed for at finde videoer med vejledning på nettet, og billige reservedele på mange udbydere. Når du selv udskifter diverse dele, mister du dog din garanti. Det betyder også, at du kan komme til at ødelægge din telefon helt, uden udsigter til nogen som helst former for erstatning.

Som en anden mulighed, kan du gøre som flere danskere er begyndt på, nemlig at tilkøbe en forsikring. Ja, det lyder vildt at så få tilkøber en forsikring, trods de stadig dyre telefoner på markedet. Men en forsikring specifikt til sin iPhone, kan altså godt gå hen og blive en rigtig god investering.